Vi skal bevare det grønne

Vores kommune har det hele; natur, et aktivt handelsliv, landets bedste skoler og et rigt erhvervsliv.

Skal vi fortsat have en grøn by, så skal vi bevare og udvikle vores enestående naturområder og ikke bygge mere i naturen.

I samspil med byens uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forskningsmiljø skal vi sikre, at vi ikke giver køb på vores natur og rekreative områder. De kommer aldrig tilbage, hvis først vi bygger nyt i det grønne.

I de senere år er der blevet bygget for meget grimt byggeri i kommunen, byggeri som blev besluttet for en del år siden og som nu er realiseret – noget af det på bekostning af værdifuld natur.