Kampen mod støjen er ikke vundet (endnu)

(læserbrev, Det Grønne Område, 20. okt. 2021)
Det er et stort skridt i den rigtige retning, at et flertal i Folketinget i juni blev enige om at der i ‘Aftale om Infrastrukturplan 2035’ afsættes 40 millioner kroner til støjbekæmpelse af Helsingørmotorvejen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Pengene skal bruges til støjværn, og projektet skal realiseres i 2023.

Nu grubler Vejdirektoratet så over, hvilken løsning man helt specifikt vil foreslå, og samtidig holder Folketingets partier øje med, at pengene bruges rigtigt. Men det er ikke helt nok!

Det er afgørende, at vi borgere i kommunen sammen med kommunens forvaltning og vore folkevalgte politikere holder alle parter til ilden og bringer flest mulige ideer og løsningsforslag på banen. Vi kender området. Samtidig skal vi også afkræve mere specifikke støjmålinger, som rent faktisk repræsenterer virkeligheden, modsat de eksisterende støjberegninger som er baseret på få målinger og beregnede gennemsnit.

I Taarbæk har vi en helt anden udfordring, her æder havet af kysten og vandet trænger ind i kældre og haver, som det skete ved stormen Bodil (2013) og Urd (2016). I samarbejde med kommunen og med støtte fra Realdania etablerer vi nu et kystsikringslaug, hvor alle grundejere langs kysten indgår i et forpligtende samarbejde om en samlet kystsikringsløsning.

Kunne man gøre det samme i fht. støj – etablere et støjlaug med de mange støjplagede boligejere langs Helsingørmotorvejen? Et støjlaug ville kunne danne fællesfront, søge samlet finansiering og sikre den rette løsning.

Statens 40 millioner kroner lyder af meget, men det løser ikke problemet. Der er i alt 3 mia. i støjpuljen, og kun 315 mio. er øremærkede – et støjlaug ville have slagkraft til at sikre sig endnu flere midler fra puljen, når den i fremtiden skal fordeles. I et støjlaug ville vi tale med en fælles stemme.